Sæt vand over til ris, og skyl ris samt alt grønt.
Klargøring af grønt. Skær løg i tynde både. Flæk squash på langs, og skær i cirka 1 cm tykke skiver på skrå. Skær halvdelen af gulerødder i tynde skiver, og skræl resten ud i tynde flager på langs med en skrællekniv. Snit korianderbundt groft.
Kom gulerodsflager i koldt vand, og sæt skålen i køleskabet 10 minutter, så flagerne bliver ekstra sprøde.
Ris. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Karrystegt kalkun og grønt. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kalkunkød ved høj varme, til det er brunet, 1 til 2 minutter. Tilsæt løg, gulerodsskiver og squash, og steg videre 1 minut.
Sænk varmen, tilsæt lidt rød karry-paste, og steg videre under omrøring 3 til 4 minutter. Smag til med salt og eventuelt lidt mere rød karry-paste.
Gulerodsflager. Hæld vand fra gulerodsflagerne, og vend dem med koriander. Smag til med fintrevet limeskal og limesaft.
Anret ris i dybe tallerkener, og top med stegt kalkun og grønt. Anret marinerede gulerødder ovenpå, og servér.
Håndfuld 1 til 2: Løg, squash, gulerødderHåndfuld 3: KalkunHåndfuld 4: RisFedt: OlivenolieSmagsgivere: Salt, peber, rød karry-paste, lime, koriander