Skyl alt grønt.
Saltkogte kartofler. Kom kartoflerne i en gryde, og tils æt 3 dl vand og 1 spsk. havsalt.
Læg låg på gryden, og kog kartoflerne i 15 til 20 minutter, til de er møre, vandet er væk, og saltet har lavet en smuk hinde på kartoflerne. Gem cirka ⅓ af de saltkogte kartofler til dag 2.
Rødløg. Pil rødløget, og skær det i fine både. Vend bådene med havsalt og ½ spsk. eddike, og lad dem trække, til resten er klart.
Kalvehakkebøffer. Tag kødet ud af pakken, men rør så lidt ved det som muligt. Del kødet på midten, og krydr med havsalt og sort peber.
Steg kalvehakkebøfferne i en anelse olivenolie ved god varme i 2 til 3 minutter på hver side. Tilsæt lidt smør, og steg videre i 1 til 2 minutter.
Råkost. Skær tomaterne i små tern. Vend skåret grønt fra bægeret sammen med tomater og de råsyltede rødløg.
Servér kalvehakkebøfferne med de saltkogte kartofler, råkost og et dryp god olivenolie.