Sæt vand over til ris, og skyl ris samt frugt og grønt.
Ris. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog ris i cirka 35 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Grønt. Del salat i mindre stykker. Pil løg, og skær det i fine både. Skræl gulerødder, og skær dem i strimler. Snit chili i fine skiver. Skær ramsløg i fine strimler. Riv skal af citron, og halvér den.
Kylling. Krydr kyllingeoverlår med havsalt og sort peber, og steg dem ved moderat varme i 8 til 10 minutter på hver side, til de er gyldne og gennemstegte.
Salat. Vend rødløg med revet citronskal, citronsaft og lidt havsalt, og lad dem trække i 10 minutter. Vend dem med gulerødder og chili.
Fordel salat på et stort fad. Kom løgsalat over, og top med ramsløg. Dryp med olivenolie, og krydr med sort peber.
Servér kylling med de brune ris og den store grønne salat med rødløg og ramsløg.