Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Pasta. Kom pasta i spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i cirka 10 minutter. Hæld vandet fra.
Kylling. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kylling gylden og gennemstegt ved middel varme, 3 til 4 minutter på hver side. Krydr med salt og peber undervejs.
Knoldsellerisauce. Skræl knoldselleri, og skær i små tern. Pil og skær hvidløg i tynde skiver.
Varm en pande op, tilsæt smør, og steg knoldselleri gyldne sammen med rosmarinkvist i 3 til 4 minutter.
Tilsæt hvidløg, og steg videre i 1 minut. Tilsæt fløde og 1 dl vand, og kog op. Lad det simre, til knoldselleri er møre, 4 til 5 minutter.
Fjern eventuelt rosmarinkvist, og smag til med salt og peber.
Skær kylling i skiver, og anret den med pasta ved siden af. Top med knoldsellerisauce, og krydr med lidt ekstra peber.