Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Stegt kyllingebryst. Varm olie op på en pande (gerne med tilhørende låg), og steg kødet ved lav til middel varme, til det er gyldent og gennemstegt, 15 til 20 minutter. Krydr med salt undervejs. Læg eventuelt låg på under stegningen – så forkortes stegetiden med 5 til 7 minutter.
Lad kødet hvile 5 minutter efter stegning.
Pasta. Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente, cirka 10 minutter. Dræn vandet fra.
Gulerodssalat. Skræl gulerødder i tynde flager med en skrællekniv. Skær eventuelt halvdelen i stave til snackgrønt.
Vend olivenolie og eddike i en skål. Vend gulerodsflager og det meste af spinaten sammen med dressingen – gem lidt spinat til topping.
Tomat-flødesauce. Skær tomat i grove tern.
Varm olie op på en pande, og steg tomater i 2 til 3 minutter, til de er let møre. Tilsæt vand og fløde, og kog op. Lad det simre, til saucen er kogt lidt ind. Smag til med salt og eventuelt lidt sort peber.
Skær kylling i skiver, og anret på tallerkener. Anret pasta ved siden af, og top med tomat-flødesauce. Drys pasta med resten af spinaten, og servér gulerodssalat til.