Sæt vand over til couscous, og skyl alt grønt.
Klargøring af grønt. Flæk løg, og skær løg og hvidløg i tynde skiver. Skær aubergine i tern på cirka 2x2 cm. Skær romanesco i halve buketter, og skær stokken i grove stykker.
Krydret tomatsauce. Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og steg romanesco brunet på skærefladerne, 3 til 4 minutter.
Tilsæt aubergine, og steg 2 til 3 minutter. Tilsæt løg, hvidløg og ras el hanout, og steg 1 minut.
Tilsæt mosede tomater og 1 til 2 dl vand, og kog op. Lad retten simre, til alt er mørt, 10 til 12 minutter.
Majscouscous. Kog 3 dl op med lidt salt i en lille gryde under låg. Rør hurtigt couscoussen ud i det kogende vand. Læg låg på gryden, sluk for blusset, og lad couscoussen trække på blusset i cirka 8 minutter. Løsn couscoussen forsigtigt med en gaffel inden servering. Hæld eventuelt overskydende vand fra.
Saltet citronskal. Skræl imens skrællen af citronen med en skrællekniv (undgå den hvide hinde bag skrællen). Skær skrællen i tynde strimler, og knug dem med lidt groft salt i en lille skål, til skallen begynder at "safte".
Tilsmagning. Tilsæt yoghurt til tomatsaucen, vend rundt, og smag til med salt, citronsaft og eventuelt lidt mere ras el hanout-krydderi.
Anret couscous, og top med grønt i krydret tomatsauce. Drys med saltet citronskal.