Skyl alt grønt.
Stegt grønt. Skræl gulerødderne, og skær dem i strimler. Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver. Pil roséløget, og skær det i tynde både. Snit mizunaen groft.
Opvarm 1 spsk. olivenolie på en pande, og steg løg, hvidløg og gulerødder i 2 til 3 minutter.
Tilsæt halvdelen af mizunaen, og vend det godt rundt. Smag til med salt, peber og lidt eddike. Tag grøntsagerne af panden, og hold dem lune til servering.
Cherrytomater. Halvér cherrytomaterne, og vend dem med resten af mizunaen, et par dråber olivenolie, salt og peber.
Stegt svinekød og pasta. Sæt vand over til pasta, fx i en elkedel.
Skær svinefileten i 4 skiver. Krydr med salt og peber.
Opvarm en pande, tilsæt 1 til 2 spsk. olivenolie, og steg svinekødet ved høj varme i 2 minutter på hver side, eller til det er gennemstegt.
Kog imens pastaen al dente i rigeligt, saltet vand, 4 til 5 minutter. Hæld vandet fra pastaen, og vend den med de stegte grøntsager.
Anret pasta med grønt i dybe tallerkener, og top med stegt svinekød og cherrytomater.
Håndfuld 1+2: Gulerødder, roséløg, cherrytomaterHåndfuld 3: SvinefiletHåndfuld 4: PastaFedt: OlivenolieSmagsgivere: Salt, peber, eddike, hvidløg, mizuna