Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.
Brune ris. Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20 til 22 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Tofu, jordnødder og aubergine. Varm en pande op med lidt olie, og rist jordnødder let gyldne, 3 til 4 minutter. Krydr med lidt salt, og gem til servering.
Skær tofu i tern. Varm panden op med lidt olie, og steg tofu let gylden, 2 til 3 minutter. Krydr med lidt salt, og læg til side.
Skær japanske auberginer i mundrette tern. Varm olie op på panden, og steg dem gyldne og møre ved høj varme, 4 til 5 minutter.
Rød karrysauce. Snit pak choy groft. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå.
Varm en gryde op med lidt olie, og steg gulerødderne 1 til 2 minutter. Tilsæt pak choy, og steg 2 til 3 minutter.
Tilsæt karrysauce, og lad det koge igennem i 5 til 6 minutter. Vend auberginerne i, og kog med det sidste minuts tid. Smag til med salt og peber.
Servér risene sammen med grøntsager i rød karry. Top med tofu og ristede jordnødder.