Sæt vand over til nudler, og skyl alt grønt.
Saltede jordnødder. Varm en pande op til middel varme, og tørrist jordnødder i 3 til 5 minutter, eller til de er gyldne. Tag jordnødder af panden, og drys dem med fint salt.
Stegt grønt med tofu-sauce. Skræl gulerødder, skær dem i 5 til 6 cm lange stykker, og skær stykkerne i skiver på langs. Skær herefter skiverne i tændstiktynde stave.
Snit pak choy fint.
Fjern top og bund på porrer, halvér dem på langs, og snit dem fint (skyl eventuelt for jordrester i en skål koldt vand).
Varm en pande med olie op til middel varme, og steg gulerødder, pak choy og porrer i 3 til 5 minutter. Tilsæt silketofu og teriyaki-glaze, vend det rundt, og kog op.
Fuldkornsnudler. Kog nudlerne i letsaltet vand i 4 minutter. Afdryp, og vend dem med lidt olie, så de ikke klistrer sammen.
Vend nudler og stegt grønt sammen, og anret det i dybe tallerkener. Top med jordnødder og syltet ingefær.