Sæt en gryde vand over til ris, og skyl risene grundigt. Skyl også frugt og grønt. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Blomkål. Skær blomkål i buketter, og skær stokken i grove tern. Vend det hele med lidt olie og salt, og bag det i ovnen i cirka 15 minutter.
Tag blomkålen ud af ovnen efter cirka 10 minutter. Vend blomkålen med tandoori-krydderi, og bag færdig i de sidste 5 minutter.
Mandler. Rist mandlerne 5 til 7 minutter i ovnen., og hak dem groft.
Ris. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Dressing. Hak koriander og limequat fint. Rør begge i yoghurten, og krydr med lidt salt og peber.
Fisk og pak choy. Del pak choy i hele blade, og varm en pande op med lidt olie. Steg pak choy i 2 til 3 min, og tag det af panden.
Tjek fisken for ben. Krydr med lidt salt, og steg fisken med skindsiden nedad i 3 til 4 minutter. Tilsæt en klat smør, og kom pak ckoy tilbage på panden. Sluk for varmen, og læg låg på. Lad det stå i 2 til 3 minutter inden servering.
Servér risene toppet med stegt torsk, tandoori-bagt blomkål og pak choy. Dryp lidt dressing ud over retten.