Skyl alt grønt (dog ikke champignoner).
Salat med tomat. Snit salat, og bred den ud på et fad. Skær tomat i både, og fordel dem ovenpå salaten. Halvér citron, og dryp med citronsaft. Krydr salaten med salt og peber.
Snit purløg fint, og gem i en lille skål til topping.
Stegte æg med champignon. Varm en pande op med olie, og steg champignoner i 3 til 4 minutter. Krydr med salt og peber, og tag svampene af panden.
Varm panden op igen med olie. Slå æggene ud på panden og steg dem cirka 3 minutter, til hviden er fast og blommerne lune. Krydr med salt og peber.
Anret stegte æg på tallerkener, og top med stegte champignoner og purløg. Servér salat ved siden af.
Kom 2 dl havregryn (cirka 70 g), resten af chiafrøene, 1 dl vand og 2 dl minimælk i en beholder. Rør godt rundt, og stil beholderen på køl til dag 4.