Skyl alt grønt.
Skær radiser i skiver. Skær tomat i tern. Snit purløg fint. Riv lidt af citronskallen fint, og pres saften af citronen.
Vend radiser, tomat, purløg samt citronskal og -saft sammen i en skål, og smag til med salt og peber.
Varm en pande op med 1 teskefuld olie, og steg padrón-pebre i cirka 4 minutter. Krydr med lidt salt, og tag dem af panden.
Dryp 1 teskefuld olie på panden, og slå æggene ud på panden. Steg æggene i cirka 3 minutter, til æggehviden er fast, og blommen er lun. Krydr med lidt salt og sort peber.
Servér stegte æg med padrón-pebre og tomat-radisesalat.
Kom 2 dl havregryn (cirka 70 g) i en beholder med låg, og hæld 2 dl vand og 2 dl minimælk over. Rør godt rundt, læg låg på beholderen, og opbevar på køl til i morgen.