Skyl alt grønt.
Skær tomat i kvarte. Varm en pande op med 1 teskefuld olie, læg tomater på panden, og steg dem ved middel varme under låg, til de er hele møre, 5 til 6 minutter. Krydr med salt og peber, og læg tomater på 2 tallerkener.
Dryp 1 teskefuld olie på panden, slå æggene ud herpå, og steg dem til spejlæg i cirka 3 minutter. Krydr med salt og peber.
Skrub eller skræl gulerødder, og skær dem i tynde skiver. Snit salat og purløg fint.
Halvér mandarin, og pres saften ud i en skål. Vend gulerødder, purløg og salat i saften, og krydr med salt og peber.
Servér de stegte æg og tomater med sprød salat.