Skyl alt grønt.
Halvér bøftomat langs 'ækvator' - hvor stilken er nordpolen. Skær hver peberfrugt i 4 både.
Varm en stor pande op med olie. Læg bøftomaten på panden med skærefladen nedad. Læg peberfrugt rundt om på panden. Lad grønsagerne mørne stille og roligt på panden, cirka 8 minutter ved middelvarme. Vend peberfrugterne om under stegningen, men lade tomaterne stege på samme side.
Skræl imens agurken. Skær agurk og bladselleri i små tern, og vend dem med lidt eddike i en skål. Smag til med salt og peber.
Tag peberfrugterne fra panden, og vend tomaterne forsigtigt om. Slå æggene ud på panden rundt om tomaterne. Lad tomater og æg stege cirka 3 minutter. Krydr med salt og peber.
Anret æg og stegte grøntsager på tallerkener, og top med rucola. Servér agurk-bladsellerisalat ved siden af.