Sæt vand over til ris, og skyl alt grønt.
Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 35 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Jordnødder. Rist jordnødder i en tør pande, til de er gyldne, og kom dem i en skål.
Klargøring af grønt. Skær gulerødder i tynde skiver, og snit pak choy groft. Pil rødløg, og skær i tynde både. Skær peberfrugt i strimler. Pil de yderste blade af citrongræsset, skær 5 til 10 cm af den hvide bund, og hak det fint. Skær chili i tynde ringe.
Stegt grønt. Varm panden fra jordnødderne op igen, tilsæt olie, og steg gulerødder og peberfrugt ved høj varme 1 til 2 minutter. Tilsæt pak choy og rødløg, og steg videre 1 til 2 minutter.
Dumplings i kokossauce. Tilsæt citrongræs og lidt bangkok-krydderi, og steg i yderligere 1 minut. Tilsæt kokosmælk og 1 til 2 dl vand, og kog op. Læg dumplings oven på saucen, læg eventuelt låg på, og lad dumplings simre med, til de er gennemtilberedte, 4 til 5 minutter. Smag til med salt og eventuelt lidt mere bangkok-krydderi inden servering.
Anret ris i dybe tallerkener, og top med grøntsager og dumplings i kokossauce. Drys med chili og jordnødder, og servér.
Sæt kikærter i blød i rigeligt vand i en skål, og opbevar dem på køl til dag 5.