Sæt en gryde saltet vand over til nudler, og skyl frugt og grønt.
Dressing. Kom sojaen i en lille skål. Riv lidt ingefær, og hak chillien fint. Rør begge dele sammen med sojaen.
Nudler og grøntsager. Pil og snit løg i halve ringe. Riv gulerødder groft, og snit pak choy.
Kom nudler i spilkogende vand, og kog dem i 1 minut. Lad dem trække i kogevandet i 3 til 4 minutter, og sigt herefter vandet fra.
Varm imens lidt olie op på en pande, og steg løg, gulerødder, squash i strimler og pak choy i 3 til 4 minutter. Krydr med lidt salt, og vend de stegte grøntsager med de kogte nudler.
Dumplings. Varm en anden pande op, tilsæt olie, og steg dumplings på den flade side, til de er gyldne, 2 til 3 minutter. Tilsæt forsigtigt 1 til 2 dl vand, og læg låg på panden. Lad dem dampstege under låg, til de er gennemtilberedte, 3 til 4 minutter.
Kom nudler med stegt grønt i dybe tallerkener, og top med dumplings og dressing.