Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.
Ris. Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Klargøring af grønt. Skær rødløg i tynde både. Skær peberfrugt i strimler, og skær gulerødder i tynde tændstikker eller skiver. Snit purløg fint.
Dumplings og gomadressing. Rør gomadressing med 1 til 3 teskefuld vand eller soja, til den er tyndtflydende.
Varm olie op på en pande, og steg dumplings på den flade side, til de er gyldne, 2 til 3 minutter. Tilsæt forsigtigt 1 til 2 dl vand, og læg låg på panden. Lad dumplings dampstege under låg, til de er gennemtilberedte, 3 til 4 minutter.
Lynstegt grønt. Varm imens olie op på en anden pande, og steg peberfrugt og halvdelen af gulerødderne ved høj varme i 1 til 2 minutter. Tilsæt rødløg og mukimamebønner, og steg videre i 2 til 3 minutter. Smag til med salt eller soja.
Anret ris på tallerkener, og top med lynstegt grønt. Anret stegte dumplings ved siden af, og drys med resten af gulerødderne og purløg. Dryp med gomadressing, og drys med ristet sesam.