Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.
Ris. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Lynstegt grønt. Snit pak choy groft, og skær peberfrugt i strimler.
Varm olie op på en pande, og steg pak choy og peberfrugt ved høj varme i 2 til 3 minutter. Tilsæt mukimamebønner, og steg videre i 2 til 3 minutter. Smag til med salt eller eventuelt soja, hvis du har.
Dumplings. Varm imens olie op på en anden pande, og steg dumplings på den flade side, til de er gyldne, 2 til 3 minutter. Tilsæt forsigtigt 1 til 2 dl vand, og læg låg på panden. Lad dem dampstege under låg, til de er gennemtilberedte, 3 til 4 minutter.
Anret ris toppet med lynstegt grønt. Anret stegte dumplings ved siden af, drys med gulerødder, og dryp med gomadressing.