Sæt vand over til purpurhvedekerner, og skyl frugt og grønt.
Salat. Skræl agurk, og fjern kerner. Skær agurk i tynde skiver, skær fersken i tynde både, snit mynte fint, og hak skalotteløg fint.
Kom purpurhvedekerner i kogende vand i cirka 2 minutter, og skyl dem efterfølgende i koldt vand. Sigt vandet fra, og dup dem tørre.
Vend kernerne med agurk, fersken, mynte, løg, yoghurt og lidt olivenolie. Krydr med salt og sort peber.
Fladbrød. Del pizzadej i to stykker, og rul dem til fladbrød a ½-1 cm tykkelse.
Varm en pande op, tilsæt olivenolie, og steg fladbrød gyldne og sprøde på begge sider, 5 til 6 minutter i alt. Drys med lidt salt.
Falafler. Form falafelfarsen til små falafler. Varm neutral olie op på panden fra før, og steg falaflerne gyldne og sprøde, 5 til 6 minutter i alt.
Servér de sprøde falafler sammen med salat og fladbrød.