Skyl frugt og grønt. Find en blender frem, gerne en stavblender.
Solsikkekerner og hærvejsost. Rist solsikkekernerne i lidt olie på en pande, cirka 2 minutter. Kom dem i en skål til servering.
Riv osten. Kom i en skål til servering.
Gnocchetti med kål og pesto. Varm en pande op med lidt olie, og steg gnocchetti gyldne og sprøde, 7 til 8 minutter.
Skær imens løg i tynde både, og snit grønkålen groft.
Blend pesto-ingredienser med 1 dl olivenolie og lidt salt, fx med en stavblender direkte i bægeret.
Krydr de stegte gnocchetti med lidt salt, og kom dem på fedtsugende papir.
Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg løgene i 3 til 4 minutter. Tilsæt grønkålen, og steg i 2 til 3 minutter. Krydr med salt og peber.
Vend gnocchetti og pesto sammen med løg og grønkål inden servering.
Salat. Skær pære i tynde både. Vend pære med wasabina, solsikkekerner og lidt vinaigrette.
Servér gnocchetti-retten toppet med revet ost, og spis salaten til.