Skyl alt grønt.
Sød kartoffel-creme - del 1. Skræl søde kartofler, og sk ær dem i tern a cirka 2 cm. Pluk salvie. Varm olie op i en gryde, og steg sød kartoffel gylden sammen med salvie i 3 til 4 minutter.
Tilsæt vand, til kartoflerne lige akkurat er dækket, og kog op. Lad det simre, til kartoflerne er helt møre, 7 til 8 minutter.
Gnocchi og stegt grønkål. Pluk imens grønkål, og del i grove stykker. Pil og skær rødløg i tynde både. Hak valnødder groft.
Varm olie op på en pande, og steg gnocchi sprøde ved middel varme, 5 til 6 minutter. Tilsæt en klat smør det sidste minut af stegetiden for at gøre dem ekstra sprøde.
Varm imens olie op på en anden pande, og steg grønkål sprødmør ved høj varme, 2 til 3 minutter. Tilsæt rødløg og valnødder, og steg videre i 1 minut. Smag til med salt og sort peber.
Sød kartoffel-creme - del 2. Blend sød kartoffel, salvie og vand til en glat puré, fx med en stavblender direkte i gryden – justér eventuelt konsistensen med lidt mere vand, og smag til med salt og sort peber.
Anret sød kartoffel-creme i dybe tallerkener, og top med sprødstegte gnocchi. Drys med stegt grønkål, rødløg og valnødder, og riv ost hen over det hele.