Skyl alt grønt.
Gnocchi. Varm en pande op med olie, og steg gnocchi gyldne og sprøde i 8 til 10 minutter. Krydr med salt, og gem dem på lidt fedtsugende papir.
Tomatsauce. Hak løg og hvidløg fint. Rib og snit grønkålen mellem-groft. Snit porre i tynde ringe – skyl eventuelt porreringene i en skål koldt vand og afdræn inden brug.
Varm panden fra før op igen med lidt ny olie. Steg løg, hvidløg, porre og rosmarinkvisten sammen i 2 til 3 minutter. Tilsæt grønkålen og lad den stege med i 1 til 2 minutter til den er faldet sammen.
Tilsæt mosede tomater til panden, og lad det hele simre i 5 til 6 minutter. Smag tomatsaucen til med lidt salt, peber, lidt sukker og eventuelt et par dråber æbleeddike.
Vend gnocchi op i tomatsaucen lige inden spisetid.
Servér retten toppet med en streg olivenolie og friskkværnet sort peber.