Sæt letsaltet vand over til ris, og skyl ris og grønt.
Ris og peanutdressing. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog risene i cirka 14 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Rør peanutbutteren med 1 teskefuld eddike, 2 spsk. vand og 1 spsk. soja.
Grønt og tofu. Rens peberfrugten for kerner, og skær den i strimler. Flæk gulerødderne på langs, og skær dem i tynde, skrå skiver. Snit sommerhvidkålen fint.
Varm en wok eller stor pande op, tilsæt olie, og steg først gulerødderne i 2 til 3 minutter ved høj varme. Tilsæt derefter kålen, og steg videre i 1 til 2 minutter. Tilsæt til sidst peberfrugten, og steg i cirka 1 minut.
Bryd tofuen i grove stykker, og kom det i wokken. Steg det hele i yderligere 1 minut under omrøring, tilsæt ristet sesam, og smag til med 1 til 2 spsk. soja.
Fordel risene i skåle, og anret grønt med tofu over. Dryp med peanutdressing.