Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Kartoffelmos - del 1. Skræl kartofler, skær dem i grove stykker, og kog dem møre i rigeligt vand, 15 til 16 minutter. Hæld vandet fra kartoflerne – men gem vandet til senere.
Broccolisauce. Skær broccolihoved i buketter. Skræl broccolistok, og skær den i grove tern. Skær løg i tynde både.
Varm en stor pande eller rummelig gryde op, tilsæt smør, og steg broccoli brunet og mør, 4 til 5 minutter. Krydr med salt og peber undervejs.
Tilsæt løg, og steg i 3 til 4 minutter. Tilsæt fløde, kog op, og lad det simre i 3 til 4 minutter, eller til fløden er kogt tyk. Smag til med salt og peber.
Hakkebøf. Form 2 hakkebøffer af farsen.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg hakkebøfferne i 3 til 5 minutter på hver side, til de er gennemstegte.
Kartoffelmos - del 2. Mos kartoflerne med et piskeris. Tilsæt 1 til 2 spsk. smør, og pisk det ud i mosen. Pisk derefter 1 til 2 dl kogevand i mosen lidt ad gangen. Smag til med salt.
Anret kartoffelmosen på tallerkener, og anret hakkebøfferne ved siden af. Top med broccoli i flødesauce.