Sæt vand over til linser, og skyl linser samt frugt og grønt.
Mandler og jordskokker. Rist mandler på en stor, tør pande, til de er let brunede. Hak dem groft.
Skur imens jordskokker, og skær dem i grove stykker. Varm panden fra mandler op igen, tilsæt olie, og steg jordskokker ved middel varme, til de er gyldne og møre, 12 til 15 minutter. Krydr med salt undervejs.
Grønne linser og klargøring af grønt. Kom linser i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog dem al dente, cirka 10 minutter. Dræn vandet fra.
Pil og skær rødløg i tynde både. Pluk og snit grønkål groft. Riv citronskal fint i en skål, og halvér citron.
Syltede rødløg og stegt grønkål. Kom eddike, vand og sukker i en lille gryde, og kog op, til sukkeret er opløst. Tilsæt rødløg, og lad det simre i lagen i cirka 1 minut. Tag gryden af varmen.
Varm en pande op (fx den fra jordskokker), tilsæt olie, og steg grønkål ved høj varme, til den er brunet og sprødmør, 2 til 3 minutter.
Vend de kogte linser med grønkål og mandler, og smag til med salt, sort peber og citronsaft.
Anret linser og grønkål på tallerkener, og top med syltede rødløg. Anret stegte jordskokker ved siden af, drys fintrevet citronskal henover, og servér.