Sæt vand over til ris, og skyl ris samt grønt.
Ris. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 14 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Dampede grøntsager. Skræl og skær gulerødder i tynde skiver. Pil og skær løg i tynde skiver. Skær også chili i tynde skiver. Skær tomat i tern.
Kom grøntsager i en gryde sammen med 25 g smør og 1 dl vand, og krydr med havsalt og sort peber. Kog op, og damp grøntsager under låg i 2 til 3 minutter.
Nakkekoteletter. Krydr koteletter med havsalt og sort peber. Varm smør op på en pande, og steg koteletter ved god varme i 2 til 3 minutter på hver side.
Servér stegte koteletter med ris og dampede grøntsager.