Skyl alt grønt, og sæt en gryde letsaltet vand over til ris.
Brune ris. Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20 til 22 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Kødboller med tomat og rosmarin. Skær aubergine og tomat i tern. Pil og hak løg og hvidløg fint.
Form farsen til små kødboller. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kyllingeboller 4 til 5 min, så de får lidt farve hele vejen rundt. Tag dem af panden.
Varm panden op igen, tilsæt lidt olie, og steg aubergine 4 til 5 minutter. Tilsæt løg, hvidløg og rosmarinkvist, og lad det hele stege sammen i 2 til 3 minutter.
Kom tomater ved, og steg 2 til 3 minutter. Mos tomaterne let med en gaffel eller et piskeris, så de smider lidt væde. Spæd til med lidt vand, hvis det virker lidt tørt.
Kom kødbollerne tilbage på panden, og lad det hele simre sammen 4 til 5 minutter. Smag til med lidt salt, peber og en god skefuld olivenolie. Fjern rosmarinkvisten inden servering
Servér de brune ris toppet med kødboller og grøntsager.