Sæt vand over til perlebyg, og skyl perlebyg samt alt grønt.
Perlebyg. Kom perlebyggen i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 12 til 15 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Dampet porre. Pil det yderste lag af porre, og skær porre i 4 til 5 cm lange stykker – giv eventuelt stykkerne en ekstra skylning. Skær gulerødderne i kvarte fra top til bund, og skær dem i stykker af 4 til 5 cm.
Kom porre- og gulerodsstykker i en gryde med lidt vand og en klat smør, og damp dem helt møre under låg, 7 til 8 minutter.
Persillesauce. Skær løg i tynde skiver. Pluk og snit persille groft – gem stilkene.
Varm en gryde op (brug eventuelt gryden fra perlebyg), tilsæt smør, og sautér løg mørt, 3 til 4 minutter.
Tilsæt 1 spsk. mel, og steg videre under omrøring i 1 til 2 minutter. Tilsæt persillestilke og sødmælk og kog op. Lad saucen simre, til den er tyknet, 3 til 4 minutter.
Fjern persillestilkene, tilsæt groftsnitttet persille, og smag til med salt.
Minutstykker. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg minutstykkerne gyldne og gennemstegte ved middelhøj varme, cirka 1 minut per side. Krydr med salt og sort peber undervejs.
Anret perlebyg, minutstykker og porre på tallerkener. Servér det hele med persillesauce til.