Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Kartofler. Kog kartofler møre i rigeligt, saltet vand i 12 til 15 minutter (alt efter størrelse). Hæld vandet fra, og vend kartofler med en klat smør.
Klargøring af grønt. Pluk og snit persille groft, og kom den i en skål til topping. Skær svampe i skiver. Skær broccoli i buketter, skræl stokken, og skær den i grove stykker.
Broccoli. Damp broccoli mør under låg i en gryde med lidt saltet vand i 4 til 5 minutter. Hæld vandet fra.
Nakkekoteletter. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kødet, til det er gennemstegt og gyldent, 2 til 3 minutter på hver side. Krydr med salt og peber undervejs. Hold kødet lunt, fx mellem to tallerkener.
Svampe-flødesauce. Varm panden op igen, tilsæt eventuelt lidt ny olie, og steg svampe, til de er brunede, 2 til 3 minutter.
Tilsæt vand og fløde, og kog op. Lad det simre, til saucen er kogt lidt ind, 2 til 3 minutter. Smag til med salt og peber.
Anret kartofler, broccoli og nakkekoteletter, og top kødet med svampe-flødesauce. Drys med persille.