Skyl frugt og grønt. Tag de kogte ris ud fra køl, og hæld eventuelt overskydende vand fra.
Klargøring af grønt. Snit mizunablade groft, og snit -stilke lidt finere. Hak cirka chili fint, og skær resten i tynde ringe på skrå. Kom mizunablade og chiliringe i skåle til servering. Flæk squash på langs, og skær i cirka 1 cm tykke skiver. Pil og skær roséløg i tynde både.
Riv kaffir-limeskal fint i en lille skål, og rør sammen med finthakket chili. Halvér kaffir-limefrugt.
Stegte ris. Varm en god mængde olie op på en pande, og steg de kogte ris ved høj varme i 2 til 3 minutter, til de er let brunede.
Skub risene lidt til side på panden. Tilsæt kaffir-lime og chili, og steg videre ved middel varme i 1 minut. Vend det efterfølgende sammen med risene.
Slå imens æggene ud i en lille skål, og rør dem let sammen. Hæld dem over risene på panden, og steg videre ved lav til middel varme i 2 til 3 minutter, til æggene har sat sig. Smag til med salt og kaffir-limesaft.
Lynstegt grønt. Varm imens olie op på en anden pande, og steg squash, roséløg, mizunastilke og mukimamebønner ved høj varme i 2 til 3 minutter. Smag til med salt eller eventuelt soja, hvis du har.
Anret stegte ris i dybe tallerkener, og top med lynstegt grønt. Drys med mizunablade, chiliringe og gomashio, og dryp med eventuelt overskydende kaffir-limesaft.