Sæt vand over til ris. Skyl risene grundigt, og skyl frugt og grønt.
Hvide ris. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Lynstegte grøntsager. Skræl og skær gulerødder i strimler. Snit spidskål fint. Pluk koriander groft, og kom bladene i en skål. Snit korianderstilke fint. Riv skal af lime, og skær lime i både.
Opvarm en pande eller wok med lidt olie, og steg gulerødder og spidskål i 2 til 3 minutter. Krydr med salt, peber, korianderstilke og lidt limesaft.
Stegt svinekød. Pil og hak hvidløg. Skær svinekød i strimler.
Opvarm en pande med olivenolie, og steg kødet i 3 til 4 minutter, til det er gyldent og gennemstegt. Tilsæt hvidløg det sidste minuts tid, og krydr med salt og peber.
Lime-ris. Vend de kogte ris med lidt salt, revet limeskal og lidt limesaft.
Anret limeris med lynstegt grønt i dybe tallerkener, og fordel stegt svinekød henover. Tegn striber af sød chilisauce henover, og top med frisk koriander. Dryp med limesaft.
Håndfuld 1+2: Gulerødder, spidskålHåndfuld 3: SvinefiletHåndfuld 4: RisFedt: OlivenolieSmagsgivere: Salt, peber, hvidløg, koriander, lime, sød chilisauce