Tænd ovnen på 200 grader varmluft, og skyl frugt og grønt.
Sprøde tacos. Skær majstortillas i trekanter, og vend dem med olie på en bageplade med bagepapir.
Bag majstortillas gyldne og sprøde, 12 til 15 minutter.
Klargøring af grønt. Snit korianderbundtet groft, og gem til servering. Snit savojkål fint. Skær rødløg i tynde både. Skræl gulerødder ud i tynde flager med en skrællekniv. Skær chili i tynde ringe på skrå.
Bønner i tomatsauce. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg de kogte bønner let brunede, 2 til 3 minutter.
Tilsæt halvdelen af rødløget og lidt tex mex-krydderi, og steg 1 minut. Tilsæt mosede tomater og ½-1 dl vand, og kog op. Lad det simre, til saucen er kogt tæt, 3 til 4 minutter. Smag til med salt og eventuelt lidt mere tex mex-krydderi.
Stegt savojkål. Varm imens en anden pande op, tilsæt olie, og steg savojkål brunet ved høj varme, 2 til 3 minutter.
Tag panden af varmen, tilsæt gulerødderne, resten af rødløget og lidt chili, og smag til med limequatsaft, salt og sort peber.
Anret krydrede bønner i tomatsauce i dybe tallerkener, og top med bunker af sprøde majstortillas, stegt kål, koriander og frisk chili. Dryp med creme fraiche, og servér.
Sæt kikærter i blød i rigeligt vand i en skål, og opbevar dem på køl til dag 2.