Tænd ovnen på 220 grader varmluft, og skyl alt grønt.
Tarte flambée. Skær rødløg i tynde skiver, gerne på et mandolinjern.
Rul pizzadeje ud på et meldrysset bord, og læg dem på bageplader med bagepapir.
Smør med creme fraiche, og top med rødløg. Pluk rosmarin over, dryp med olivenolie, og krydr med salt.
Bag tarte flambée gylden og sprød i ovnen i 10 til 12 minutter.
Snackgrønt og hummus. Skær imens agurk i stave. Anret agurk og tomater på et fad til snackgrønt.
Rør hummus med en smule vand eller olivenolie, til den er lind, og smag til med salt.
Skær tarte flambée i trekanter, og spis den rygende varm med snackgrønt og hummus til.