Sæt vand over til ris, og skyl risene grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Ris. Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20 til 22 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Klargøring af grønt. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå, og snit pak choy groft. Skær lime i både. Skær chili i tynde ringe på skrå, og kom i en skål til servering.
Thai-karry. Varm olie op på en pande eller i en wok, og steg gulerødder ved høj varme i 1 til 2 minutter. Tilsæt pak choy og grønne bønner, og steg videre i 1 minut.
Tilsæt karrysauce, og kog op. Lad det simre, til grøntsagerne er møre, 2 til 3 minutter. Smag til med limesaft og eventuelt lidt salt.
Anret ris i skåle, og top med thai-karry og grøntsager. Drys med chili, dryp med resten af limesaften og eventuelt soja, og servér.