Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl frugt og grønt.
Brune ris. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20 til 22 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Jordnødder. Rist jordnødder på en tør pande, til de er gyldne, og kom dem i en skål til servering.
Klargøring af grønt. Skær peberfrugt i strimler. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå, og snit pak choy groft. Skær chili i tynde ringe på skrå, og snit koriander groft, og kom begge dele i skåle til servering. Halvér limefrugt.
Kokoscurry. Varm olie op på en pande, og steg peberfrugt og gulerødder ved høj varme i 1 til 2 minutter. Tilsæt pak choy, og steg videre i 2 til 3 minutter.
Tilsæt kokosmælk, bangkok-krydderi og vand, og kog op. Lad det simre, til grøntsagerne er sprødmøre, 2 til 3 minutter.
Smag til med salt og limesaft inden servering.
Anret ris i skåle, og top med kokoscurry. Drys med chili, koriander og ristede jordnødder, dryp med limesaft, og servér.