Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Brune ris. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20 til 22 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Jordnødder. Rist jordnødder gyldne på en tør pande, og kom dem i en skål til servering.
Klargøring af grønt. Skær chili i tynde ringe på skrå, snit koriander groft, og pluk wasabina. Kom det hele i skåle til servering. Skær peberfrugt i strimler. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå, og halvér limefrugt.
Kokoscurry. Varm olie op på en pande, og steg peberfrugt og gulerødder ved høj varme i 3 til 4 minutter.
Tilsæt kokosmælk, panang-paste og 2 til 3 dl vand, og kog op. Lad det simre, til grøntsagerne er sprødmøre, 2 til 3 minutter.
Smag til med salt, limesaft og eventuelt lidt mere panang-paste inden servering.
Anret ris i skåle, og top med kokoscurry. Drys med chili, koriander, wasabina og ristede jordnødder, dryp med limesaft, og servér.