Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Ris. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Klargøring af grønt. Skær lime i både, og kom i en skål til servering. Skær forårsløg i skiver på skrå. Skær peberfrugt i strimler. Skræl og riv ingefær fint.
Thai-krydrede frikadeller. Kom kødet i en skål, og rør det med lidt panang-paste.
Varm olie op på en pande. Form farsen til små frikadeller, og steg dem gyldne og gennemstegte, 2 til 3 minutter på hver side.
Lynstegt grønt. Varm imens olie op på en anden pande, og steg peberfrugt i 2 til 3 minutter. Tilsæt mukimamebønner, forårsløg og ingefær, og steg i yderligere 2 minutter.
Tag panden af varmen, og smag eventuelt til med lidt panang-paste.
Kom ris på tallerkener, og anret thai-krydrede frikadeller og lynstegt grønt ved siden af. Servér sød chilisauce til, og dryp med limesaft.