Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Ris. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20 til 22 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Klargøring af grønt. Skær lime i både, og kom i en skål til spisetid. Pil og skær rødløg i tynde både. Skær peberfrugt i strimler. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå.
Thai-krydrede frikadeller. Kom kødet i en skål, og rør det med lidt bangkok-krydderi.
Varm olie op på en pande. Form farsen til små frikadeller, og steg dem gyldne og gennemstegte, 2 til 3 minutter på hver side.
Lynstegt grønt. Varm imens olie op på en anden pande, og steg rødløg og peberfrugt i 2 til 3 minutter. Tilsæt gulerødder, og steg i yderligere 3 til 4 minutter.
Smag til med en smule eddike samt lidt salt eller eventuelt soja, hvis du har, og steg videre i ½-1 minut.
Anret ris med thai-krydrede frikadeller, lynstegt grønt og sød chilisauce ved siden af. Dryp med limesaft.