Sæt vand over til ris, og skyl risene samt frugt og grønt.
Ris. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 14 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Grøntsager. Pluk korianderen groft, og kom den i en lille skål til servering.
Pil og snit hvidløget fint. Skræl gulerødderne, og skær dem i strimler. Snit bladsellerien fint. Pluk og hak spinaten groft.
Thai-style kalkun i kokosmælk. Varm en pande op, tilsæt 1 spsk. olivenolie, og steg hvidløg og gulerødder i 2 minutter. Tilsæt kalkun og bladselleri, og steg fortsat i 2 til 3 minutter.
Tilsæt bangkok-krydderi, kokosmælk og ½-1 dl vand, og kog det i 6 til 7 minutter.
Kom spinat og ærter i gryden de sidste 2 minutter af kogetiden. Smag til med eventuelt overskydende bangkok-krydderi, salt og lidt limesaft.
Anret ris i dybe tallerkener, og top med thai-style kalkun i kokosmælk med grønt. Top med frisk koriander.
Håndfuld 1+2: Gulerødder, bladselleri, spinat, ærterHåndfuld 3: KalkunHåndfuld 4: RisFedt: Olivenolie, kokosmælkSmagsgivere: Salt, koriander, hvidløg, bangkok-krydderi, lime