Sæt vand over til quinoa, og skyl frugt og grønt.
Quinoa. Kom quinoaen i en gryde, overhæld med kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 minutter, og lad den trække under låg i 5 minutter.
Klargøring af grønt. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå, og skær peberfrugt i strimler. Snit korianderbundtet groft, og skær lime i både. Skær chili i tynde ringe på skrå.
Stegt grønt og kalvekød. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg peberfrugt ved høj varme i 2 til 3 minutter. Skub peberfrugt lidt til side i panden, tilsæt gulerødder, og steg videre i 2 til 3 minutter. Krydr med sort peber og salt eller soja. Tag grøntsagerne af panden.
Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg kalvekødet ved middel varme, til det er brunet og gennemstegt, 3 til 4 minutter. Bryd det op med en ske undervejs, og smag til med sort peber og salt eller soja.
Anret quinoa i dybe skåle, og top med små bunker af stegt peberfrugt, stegt gulerod, koriander, limebåde, chiliringe og stegt kalvekød. Dryp det hele med teriyaki, og servér.