Tænd ovnen på 220 grader varmluft, og skyl frugt og grønt.
Ovnkartofler. Skær kartofler i tynde, ensartede både. Vend dem med lidt olivenolie og salt på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen, til de er gyldne og møre, 25 til 30 minutter.
Salat. Snit salat, og riv gulerødder groft – skær eventuelt nogle i stave til snackgrønt. Skær æble i tynde skiver.
Vend salat, revet gulerod og æble sammen i en skål, og smag til med lidt eddike, 1 til 2 teskefuld sukker og lidt salt.
Torskefisk. Varm en pande op, og tilsæt olivenolie.
Tjek fisken for eventuelt benrester, og steg fisken cirka 2 til 3 minutter på hver side, til kødet er mælkehvidt og gennemstegt. Krydr med salt.
Anret torskefisk og ovnkartofler på tallerkener, og servér salat, mayonnaise og eventuelt snackgulerødder til ved siden af.