Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Kartofler. Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 12 til 15 minutter (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.
Torskefisk dampet med spinat. Pil og hak hvidløg fint. Halvér citron.
Tjek fisken for eventuelt ben. Krydr den med lidt salt og peber, og dryp med lidt citronsaft.
Varm en sautergryde op med 1 teskefuld olie, og sautér hvidløg i 15 til 20 sek., uden at det bruner. Tilsæt spinat, og sautér videre i 1 minut. Dryp med 2 til 3 spsk. vand.
Læg fisken ovenpå spinaten, og læg låg på gryden. Lad fisk og spinat dampe i 5 til 6 minutter, eller til kødet er mælkehvidt og deler sig i flager ved et let tryk.
Agurkesalat. Skær agurk som beskrevet i køkkentippet, og snit purløg. Rør resten af citronsaften sammen med 2 teskefuld olie i en skål.
Vend agurk og purløg i dressingen, og smag til med salt og peber.
Anret kartofler, og giv dem et lille tryk med en gaffel, så skindet brister let. Top med dampet spinat og torskefisk samt den væske, der måtte være i gryden. Spis agurkesalat til.