Sæt vand over til tortellini, og skyl frugt og grønt.
Ristede mandler. Rist mandlerne på en tør pande, til de er gyldne. Hak dem groft, og kom dem i en skål til servering.
Fennikelsalat med appelsin. Flæk imens fenniklen, og skær den i meget tynde skiver, fx på et mandolinjern. Skær skrællen af appelsinen, og skær frugtkødet i tynde skiver.
Vend fennikel og appelsin sammen i en skål, og smag til med 2 til 3 teskefuld olivenolie og lidt salt.
Peberfrugtsauce. Pil løget, flæk det, og skær det i tynde skiver. Pil hvidløgene, og skær også dem i tynde skiver. Fjern stilk og kerner fra peberfrugterne, og skær dem i strimler.
Varm olie op på panden fra mandler, og steg peberfrugterne i 3 til 4 minutter, til de er gyldne.
Tilsæt løget og hvidløget, og steg videre i 1 til 2 minutter. Tilsæt fløden og 1 til 2 dl vand, kog op, og lad det simre, til grøntsagerne er møre, og saucen er kogt lidt ind, 3 til 4 minutter. Smag til med salt og peber.
Tortellini. Kog imens tortellinien al dente i letsaltet vand i cirka 3 minutter. Afdryp.
Anret tortellinien i dybe tallerkener, og hæld peberfrugtsaucen over. Drys med de ristede mandler, og nyd fennikelsalaten til.