Sæt vand over til ravioli, og skyl frugt og grønt.
Klargøring af grønt. Skær peberfrugter i tynde strimler. Pil og skær rødløg i tynde både. Skær tomat i tern. Skær pære i tynde både, og snit eventuelt rucola groft.
Peberfrugtflødesauce. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg peberfrugt gylden og mør, 4 til 5 minutter. Tilsæt rødløg, tomat og rosmarinkvist, og steg videre i 1 minut.
Tilsæt fløde og vand, og kog op. Lad det simre, til tomaterne er møre, 3 til 4 minutter.
Smag til med salt og peber, og fjern eventuelt rosmarinkvist inden spisetid.
Ravioli. Kom imens ravioli i en gryde med spilkogende, letsaltet vand, og kog den al dente, cirka 3 minutter. Hæld vandet fra.
Pære-rucolasalat. Vend pære og rucola sammen, og smag til med lidt olivenolie, en smule eddike og lidt friskkværnet peber.
Anret ravioli, og vend sammen med peberfrugtflødesauce. Giv retten eventuelt et ekstra skud peber, og spis pære-rucolasalat til.