Sæt vand over til linser og pasta, og afdryp mozzarellaen. Skyl linserne samt alt grønt.
Linser og pasta. Kom linserne i en gryde med kogende, letsaltet vand, og kog dem al dente, cirka 10 minutter. Dræn vandet fra.
Kom pastaen i en anden gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i cirka 10 minutter. Dræn vandet fra.
Vege-bolognese. Pil imens løget, og skær det i tynde skiver. Skær gulerødder og bladselleri i tern. Pluk rosmarinen, og hak den.
Varm olie op i en rummelig gryde, og sautér løg, gulerødder, bladselleri og rosmarin i 2 til 3 minutter.
Tilsæt de kogte linser og tomatsaucen, og kog op. Lad saucen simre, til den er tyknet, 5 til 6 minutter. Smag til med salt og peber.
Anret pastaen i dybe tallerkener, og vend den med vege-bolognesen. Bryd mozzarellaen i mindre stykker henover, og kværn peber over.