Sæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.
Bolognese. Kom bolognesen i en gryde, og kog den igennem i cirka 10 minutter. Hvis du tænker, at bolognesen gerne må være lidt mere våd, kan du tilføje lidt pastavand.
Salat. Riv imens gulerødder groft, og snit spidskål fint. Skær æble i små tern. Vend det hele sammen, og smag til med lidt olivenolie, lidt eddike og salt.
Pasta. Kom pasta i spilkogende, letsaltet vand, og kog den al dente, 3 til 4 minutter. Dræn vandet fra (men gem eventuelt lidt til bolognesen).
Servér pasta toppet med bolognese, og riv hærvejsost over. Spis salat til.