Skyl frugt og grønt.
Frisk grønt. Skær tomater og peberfrugt i tern, og skær lime i både. Kom på et fad til fyld.
Guacamole. Skræl og udsten avocado, og mos avocadokødet i en skål med en gaffel. Tilsæt creme fraiche, og rør sammen. Smag til med salt og peber.
Krydret kalvekød. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kødet i 3 til 4 minutter. Tilsæt BBQ-krydderi, og steg i yderligere 2 til 3 minutter.
Tortillas. Lun imens tortillas på en tør pande, til de er gennemvarme, ½-1 minut på hver side.
Lav et enkelt snit eller klip i hver tortilla fra kanten til midten. Læg stegt kalvekød på den første kvarte. Smør avocadocreme på den anden, og læg tomater på den tredje. Kom peberfrugt på den sidste, og dryp det hele med limesaft. Fold tortillas tre gange over hver kvart, og servér.