Tænd ovnen på 180 grader varmluft, hvis du ønsker at varme dine fladbrød i ovnen. Skyl alt grønt.
Pulled pork. Kom pulled pork i en lille gryde sammen med den væde, der eventuelt er ved kødet. Kog det hele op i 10 til 12 minutter, så kødet er gennemvarmt. Træk herefter kødet fra hinanden, fx med to gafler.
Grøntsager. Marinér den snittede rødkål med lidt eddike, olivenolie og salt.
Skær tomat og agurk i tern, og kom i skåle. Kom eventuelt også creme fraiche i en lille skål.
BBQ-majs. Varm en lille pande op med lidt olivenolie, og steg majs i 2 til 3 minutter. Tilsæt BBQ-saucen, og rør det hele godt sammen. Krydr med lidt salt.
Fladbrød. Varm fladbrødene i ovnen i 2 til 3 minutter, eller kom dem alle i mikroovnen i ½-1 minut. Hold dem eventuelt lune i et rent viskestykke.
Fyld fladbrødene med pulled pork, grøntsager, BBQ-majs og creme fraiche, inden de rulles sammen.