Skyl alt grønt.
Dressing og grøntsager. Snit purløg fint. Rør creme fraiche med purløg, salt og peber.
Pil og skær rødløg i halve ringe. Riv gulerødder groft, og skær tomater i både. Snit hjertesalat fint.
Del avocado i to, og fjern sten. Tag avocadokødet ud, og skær det i skiver.
Falafel. Tag fars ud af rullen, og form falafler med en ske.
Varm cirka 2 cm olie op på en pande, og steg falafler møre og sprøde, 7 til 9 minutter i alt.
Tortillas. Varm tortillas én ad gangen på en tør pande, ½-1 minut.
Fyld de lune hvedetortillas med falafler, salat og dressing, inden de foldes. Spice eventuelt rullen op med en streg chilisauce, hvis du har.