Skyl alt grønt.
Klargøring af grønt. Snit salat fint, og skær tomat og agurk i tern. Anret salat, tomat og agurk på et fad til servering. Pil hvidløg, og pres eller riv det.
Hvidløgsyoghurt. Rør yoghurt med hvidløg og salt efter smag.
Falafler. Varm en gavmild mængde olie op på en pande, og form falafelfarsen til små falafler. Steg falafler, til de er sprøde og gennemtilberedte, 5 til 6 minutter i alt.
Tortillawraps. Varm imens tortillaer på en tør pande i ½-1 minut på hver side, eller til de er gennemvarme. Hold dem lune under et rent viskestykke.
Fyld wraps med salat, agurk, tomat og falafler. Dryp med hvidløgsyoghurt, og servér.